Get in touch
Sunrise A/S
Hillerødgade 30B
2200 KBH N
Denmark
+45 70 133 132
sun@sunrise.dk
Sunrise A/S
Hillerødgade 30B
2200 KBH N
Denmark
+45 70 133 132
sun@sunrise.dk
B2C | egetæpper
Som en del af en større vækststrategi ønskede tæppeproducenten ege at erobre markante markedsandele på det europæiske marked — samtidig med at kerneværdierne design, kvalitet og respekt blev udtrykt i et involverende corporate branding-koncept.
For at imødekomme ambitioner og mål tog vi udgangspunkt i en hypoteseorienteret proces, hvor vi på baggrund af grundig markedsresearch og en lang række indsigter udviklede et antal konceptfortolkninger, som vi herefter testede både eksternt og internt på tværs af England, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark. Herefter udviklede vi et bæredygtigt corporate branding koncept, som alle interessenter bakkede op om: The Urge to Explore Space.
The Urge to Explore Space tager afsæt i det fysiske rum og dets mange aspekter. Med udgangspunkt i kreative værktøjer fra især geometriens verden — dimensioner, form, spejl og lys/skygge — understreger konceptet menneskets evige behov for at udforske og skubbe til grænserne indenfor rummets fire vægge. Ved aktivt at benytte disse greb i alle kampagner, drager det beskuerne med ind i universet og giver dem lyst til at gå på opdagelse i det. Samtidig konsoliderer det ege som trendsetter og markedsleder inden for B2B-tæppeløsninger, og viser netop deres evne til at skabe innovative og trendsættende tæppeløsninger.
I branding-konceptets og kerneværdiernes ånd og for at involvere beskueren dublerede og kvadrerede vi eges egne produktbilleder. Den kalejdoskopiske effekt, det gav, åbnede et helt nyt univers, som var i tråd med vores geometriske perspektiv, som skabte fascinerende rum, der konstant forbløffede. Suppleret af tag-linen ”The Urge to Explore Space” blev ege cementeret som trendsættende tæppe- og designvirksomhed.
Med Shape of an Echo tog vi beskueren til next level, når det handler om at udforske rummet. Her blev vi inden for originalbilledets ramme og brugte tre nye, visuelle effekter fra det geometriske univers: Deep space, zircon og diamond, som hver især skabte interessante rum, der pirrede nysgerrigheden og fik beskueren til at gå på opdagelse.
Udover konceptudvikling, strategi, analyse og research hjalp vi også ege med et omfattende internationalt websiteprojekt, en international social media-strategi og en intern salgssupport-app, der skulle sikre alignment og aktualitet på tværs af salgsmateriale.
Senest har vi produceret en række promotionfilm for ege, som omhandler samarbejdet med de verdenskendte designere Tom Dixon og Mr. Christian Lacroix med udgangspunkt i hver deres spektakulære kollektioner.
Læs mere om produktionen med Mr. Christian Lacroix her
Læs mere om produktionen med Tom Dixon her
Do you want to hear more?
Contact CEO and Senior Partner
Simon Hertz
+45 22 70 77 10 or sh@sunrise.dk
Sunrise
Hillerødgade 30B, 2200 Copenhagen N, Denmark
+45 70 133 132 sun@sunrise.dk
© 2020 Sunrise TCTA, All rights reserved