Client
Dansk Flygtningehjælp
Challenge
Øge kendskabsgraden til Dansk Flygtningehjælps store arbejde i hele verden
Vi er der
Dansk Flygtningehjælp har op mod 6.000 medarbejdere i 36 af verdens brændpunkter og forvalter hvert år et budget på mere end 2,2 mia. danske kroner (2015) til gavn for verdens flygtninge. Dermed er Dansk Flygtningehjælp suverænt Danmarks største internationale NGO. Det var der bare ikke rigtig nogen, der vidste, og vi blev derfor hyret ind til at stå for et omfattende analysearbejde, der skulle afdække den oplevede perception af organisationen, samt i forlængelse heraf; udvikle en kommunikationsplatform og brandingkampagne.
Udfordring, analyse, indsigt, koncept
Analysen afdækkede en markant ubalance mellem dét, danskerne tror, Dansk Flygtningehjælp står for — og så organisationens reelle størrelse og virke. Derfor var der behov for at repositionere organisationen som en af de helt store humanitære spillere på verdensmarkedet. En repositionering som i praksis skulle iværksættes gennem en nøje tilrettelagt brandingkampagne — rettet mod meningsdannerne i Danmark.
På tværs af platforme
“Vi er der”-kampagnen skulle gennem sociale medier, reklamefilm og annoncer i relevante medier skabe opmærksomhed omkring Dansk Flygtningehjælp. I første omgang handlede kampagnen ikke om at skaffe penge, men derimod om at skaffe opmærksomhed og skabe forståelse for-og konsensus omkring organisationens virke. Kalkulen er enkel: Hvis organisationen ikke er rigtigt positioneret, så har målgruppen masser af andre muligheder. Den kyniske donor har nemlig for længst selv taget magten. Selv på markedet for velgørenhed og næstekærlighed.