Google analytics er ikke længere lovligt – her er hvad du skal gøre

Datatilsynet har vurderet at Google Analytics er ulovligt. Du behøver ikke slukke din Google Analytics tracking I dag, men du bør lægge en plan for, om du vil fortsætte med Google Analytics eller en alternativ platform.

Betyder det, at Google Analytics er ulovligt? Det korte svar er ja.
Det længere svar er lidt mere nuanceret. Datatilsynet har vurderet at Google Analytics ikke overholder de gældende regler for GDPR med systemets standardopsætning. Det skyldes, at standardopsætningen sender personoplysninger uden for EU.

Skal jeg slukke for min Google Analytics? Nej, ikke på den korte bane.
Datatilsynet har meldt ud, at de ikke har nogle planer om at føre tilsyn i år. Der er derfor tid til at overveje, hvad ens næste skridt skal være. Sunrise vil til enhver tid anbefale, at alle virksomheder, som bruger Google Analytics, tager deres tracking setup til overvejelse allerede i dag.

Kan man bruge Google Analytics lovligt? Ja, det kan man godt…
Men det kræver, at man implementerer serverside-tracking, så man sender data til ens egen server før, at det sendes ud af EU.
Med server side-tracking har man mulighed for at rense den indsamlede data for personoplysninger, inden den flyttes ud af EU til Google Analytics. Det mindsker dog naturligvis kvaliteten af den indsamlede data og dermed også indsigten, som Google Analytics kan give.

Vælger man en EU baseret analytics platform som fx Plausible.io eller Dreamdata.io, har man andre muligheder for at holde på den indsamlede data, og dermed for at analysere på den kostbare data uden at være på kant med loven.

Hvordan erstatter jeg Google Analytics uden af gå på kompromis med GDPR eller website data? Det afhænger af jeres behov. Vi anbefaler…

  • Plausible.io: Til organisationer, der gerne vil have et simpelt overblik over trafikkilder og mest besøgte websider. Vi anbefaler at opsætte det med serverside-tracking.
  • Dreamdata.io: Til organisationer med længere B2B købsrejser, der gerne vil attribuere salg til kampagner, aktivitet, websider og content. Vi anbefaler at opsætte det med serverside-tracking.

Sunrise kan hjælpe med opsætning af løsningerne. Vi hjælper også gerne med at klarlægge, hvilket system, der er den bedste løsning for jer.

We can help get you on the right track


Mads Toft

Senior Consultant
CRM & Sales Enablement

mtj@sunrise.dk
+45 2514 3599