Vi udvider samarbejdet med Hjerteforeningen

Elsk Hjertet, Gør noget for hjertet og Hjertesvigt. Det er blot nogle af de kampagner, vi har hjulpet Hjerteforeningen med gennem årene. og det samarbejde ønsker et helt nyt hold hos Hjerteforeningen nu at udvide – så udover at være udpeget til lead-bureau skal vi fremover også varetage Hjerteforeningens mange dialogaktiviteter.

Efter indgående research på bureaumarkedet valgte den helt nye ledelse hos Hjerteforeningen ikke bare at fortsætte samarbejdet med os. Efter at vi – på opfordring – havde gennemgået både strategier og kreative eksekveringer for de mange kampagner, vi har hjulpet organisationen med i løbet af de sidste 10 år, valgte landets næststørste sygdomsbekæmpende organisation endda at udvide samarbejdet med os.

”Det blev hurtigt klart for os, at Sunrise har styr på vores metier og fokusområder. De viste, at de forstår os, og at de forstår vores forretning – og så ved de, hvad det kræver at arbejde sammen med NGO’er og private organisationer, qua deres mangeårige erfaring på dette område. Det er vigtigt for os, og derfor var det naturligt for os at fortsætte og udvide samarbejdet”, siger Søren H. Mohr, fundraisingchef i Hjerteforeningen.

Som lead-bureau skal vi fortsat hjælpe med nye tiltag, strategi og kreativ udvikling på tværs af platforme – ligesom vi også skal stå for foreningens mange dialog- og lotteriaktiviteter fremover.

Vil du høre mere?
Kontakt direktør og partner Simon Hertz på 22 707 710 eller sh@sunrise.dk

Portrætbillede af Simon Hertz

Direktør og ejer

Simon Hertz

Tlf.: 22 707 710

Mail: sh@sunrise.dk

Kontakt os via Messenger

Sunrise bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her