Vi udvikler ny webshop for Boxer

Boxer har gjort op med et stadig mere komplekst tv-marked ved at tilbyde størst mulig valgfrihed og gennemskuelige løsninger. Samme fornemmelse skal gå igen i Boxers webshop. Derfor har Sunrise udviklet en webshop, der gør det endnu nemmere for kunderne at vælge den helt rigtige tv-løsning. Til den helt rigtige pris.

Boxer har lagt sig i førertrøjen, når det gælder fleksibilitet og valgfrihed. Og det betyder, at kundernes muligheder for at skræddersy præcis de tv-løsninger, de har behov for, er steget tilsvarende. Det stiller krav til den webshop, som flere og flere kunder shopper og søger inspiration i. Derfor ønskede Boxer at få en webshop, der på den mest overskuelige og gennemsigtige måde præsenterer de produkter, priser og alternativer, der passer til den enkelte kundes behov.

En af de funktioner, der er er blevet integreret i webshoppen er Kanalvælgeren. Den tager udgangspunkt i kundens egne ønsker, og præsenterer kunden for 3 bud på en tv-løsning, der matcher behovet. Er kunden – uden at bruge Kanalvælgeren – ved at vælge nogle kanaler, som rent faktisk kan fås billigere med en anden løsning hos Boxer, ja så bliver kunden gjort opmærksom på det. På den måde vil ingen kunder længere være i tvivl om, at de køber den helt rigtige løsning – til den helt rigtige pris. At eliminere lige netop den form for usikkerhed i købsprocessen var et af de vigtigste mål med den nye webshop  – på lige fod med øget salgskonvertering og hurtig time-to-market.

UX og det nye design blev funderet i en analyse, hvor alle muligheder for forbedring af den eksisterende løsning blev afdækket. Forløbet er foregået i tæt samarbejde med Boxer, og hele udviklingsprocessen er foregået in-house i Sunrises stadigt voksende digitale afdeling for at sikre Boxer en konstant finger på pulsen.

Webshoppen er endnu et skridt på Boxers rejse mod at give alle danskere tv, som de vil ha’ det.

Se Boxers webshop her – og vil du høre, hvordan vi kan hjælpe dig med e-commerce, så kontakt Senior Digital Manager/partner Mikkel Wendelboe på 26 18 16 18 eller miw@sunrise.dk.

 

Kontakt os via Messenger

Sunrise bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her