Sunrise og Mediafriends indgår tæt strategisk alliance – og har fået fælles adresse

Et frugtbart samarbejde er udvidet markant. Mediafriends er flyttet ind hos Sunrise – til fælles styrkelse og endnu mere fokus på integreret markedsføring, strategi, effekt og god rådgivning af kunderne.

Mediafriends har eksisteret siden 2006 og har i årene haft stor succes med at udvikle digitale løsninger for både danske og internationale brands. Bureauet er vokset og i dag håndteres kunder som bl.a. TV2, Ekstra Bladet, Børsen, Aberdeen med flere.

Tilsvarende har Sunrise de sidste par år haft kompromisløs fokus på at styrke bureauet yderligere på alle parametre. Og med succes. Der er løbende kommet nye kræfter og kompetencer til, og fra at være 25 ansatte i 2010 er Sunrise i skrivende stund 40 ansatte. Kunder som SuperGros, City Self-Storage, Dansk Autohjælp og danbolig Erhverv er kommet til.

Samtidig har Sunrise og Mediafriends haft et fantastisk og unikt samarbejde på en række kunder. Og qua en fælles holdning til integreret marketing og til, hvorledes vi som bureauer skal approache fremtidens marked, var det oplagt for begge parter at slå pjalterne lidt tættere sammen. Så fra januar 2013 har Mediafriends og Sunrise indgået en tæt strategisk alliance, som også betyder, at Mediafriends er flyttet ind på Hillerødgade, hvor Sunrise har sit domicil.

“Dette strategiske samarbejde handler om meget mere end blot at tilføre Sunrise digitale kompetencer”, udtaler direktør Simon Hertz. “Vi har allerede digital ekspertise i huset og har i årevis tænkt i integreret kommunikation. Så perspektiverne er langt større. Det, der driver os og motiverer denne alliance, er, at vi begge nu i endnu højere grad kan blive ved med at levere effekt og god rådgivning til vores kunder. Opgaverne bliver større og mere komplekse og vi følger med – og er gerne et skridt foran. På det punkt er vi begge kompromisløse. Og nogle gange er den der bare, og så handler det om at forfølge det”, udtaler direktør Simon Hertz.

Med denne strategiske alliance er både Simon Hertz og Mikkel Wendelboe fra Mediafriends overbeviste om, at 2+2 bliver til 5. ”Det er jo det en alliance i bund og grund bør handle om og bør være motiveret af. Med vores nye fælles set up kan vi i endnu højere grad tilbyde unik manøvredygtighed i forhold til en verden og et mediebillede, der forandrer sig, nærmest mens man læser disse linjer. Det handler ikke længere om bare at kunne den digitale teknik og kunne tale med om click-rates, “likes” osv. Vi skal i hidtil uset grad være 100% skarpe på hele den forretningsstrategiske bevæggrund – fra målgruppebetragtning til budskaber, produktfokus med videre. Integration er en selvfølgelighed. Det handler om præcision i strategi, i udformning og timing i, hvordan man går til markedet. Intet må overlades til tilfældigheder eller “synsning”. Og med Mediafriends som tæt samarbejdspartner er vi begge i den grad gearet til i endnu højere grad at levere på de præmisser” slutter Simon Hertz.

Mikkel Wendelboe supplerer: ”Vi glæder os meget til denne alliance og ser masser af muligheder i det nye og endnu tættere samarbejde. Vi ser vores kompetencer i direkte forlængelse af Sunrise’s og derfor er det helt oplagt at forfølge denne strategi. Vi ser et klart match ift. den målrettethed og kompromisløshed, som Sunrise arbejder ud fra. Med den i bagagen kommer vi til i fællesskab at lave skarpe integrerede løsninger, som skaber effekt. Og det glæder vi os vanvittig meget til.”

Kontakt os via Messenger

Sunrise bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her