Sunrise henter digitale profiler fra Creuna og Zupa

Flere digitale opgaver – flere digitale ressourcer. Sådan kunne man hurtigt tolke denne oprustning. Men det er for unuanceret, mener direktør Simon Hertz.

”Det er selvfølgelig glædeligt, at vi har travlt med masser af digitale opgaver, men denne oprustning skal snarere ses som et naturligt ryk ift. vores forretning. Vi er for længst holdt op med at se digital strategi som en løsrevet indsats og i stedet fokuserer vi på at skabe én samlet marketingstrategi, der tager udgangspunkt i forbrugerens behov og mærkets dna. Og i den sammenhæng er det vigtigt hele tiden at tune organisationen til, så vi konstant er på forkant med vores kunder.” siger direktør Simon Hertz.

Med tidligere ansættelser hos Peytz & Co, OMD og Creuna har Peter Martin Rud Hansen arbejdet intenst med digital markedsføring, strategi, data, marketing automation og digital transformation i mange år. Peter bliver som Client Service Director medansvarlig for netop at sikre en integreret løsning til bureauets kunder.

Jacob Hartung skal som Senior Digital Producer hjælpe Sunrises kunder med transformere markedsføringsstrategier til konkrete taktiske og målbare initiativer på tværs af digitale platforme via datadrevne indsigter. Jacob er cand.merc. i økonomisk markedsføring fra CBS, og har siden 2010 arbejdet med digital markedsføring og forretningsudvikling for førende danske og internationale brands og organisationer. Senest var Jacob fra Senior Digital Business Consultant hos Creuna.

Med Arn Kristian Kolding ombord får Sunrise en stærk digital konceptudvikler og art director, som skal bidrage med udvikle effektive og integrerede løsninger til Sunrises kunder. Arn har en fortid hos Wunderman og Zupa, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med internationale kunder som SAS, Microsoft og Adidas.

”Alle tre profiler er fuldtunet digitale kompetencer, som netop har forstået vigtigheden i at tænke 360 grader fra starten. De repræsenterer alle tre nogle spændende og meget relevante kompetencer, som vi glæder os til at få gavn af”, udtaler direktør Simon Hertz.

Vil du høre mere?                                                                                                                         Kontakt direktør og partner Simon Hertz på 22 707 710 eller sh@sunrise.dk

Portrætbillede af Simon Hertz

Direktør og ejer

Simon Hertz

Tlf.: 22 707 710

Mail: sh@sunrise.dk

Kontakt os via Messenger

Sunrise bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her