nemlig.com

nemlig.com vælger Sunrise

nemlig.com

nemlig.com er efterhånden godt etableret i forbrugernes bevidsthed, men man ønsker at få kvalificeret kendskabet yderligere: Kunderne skal ikke bare kende hovedservicen, men også de mange andre fordele, som gør livet lettere for nemlig-kunder. Og det er derfor, man har henvendt sig til Sunrise.

Forbrugernes tid er kostbar, og efterspørgslen på convenience stiger. Det mærkes tydeligt hos det innovative og ambitiøse online-supermarked nemlig.com, som i seneste regnskabsår har oplevet en vækst på 28% i omsætningen. Og det er vel at mærke i et dagligvaremarked, som ellers ikke vokser. Tallene viser, at forbrugerne for alvor er klar til at handle dagligvarer på nettet, ikke mindst for at få mere tid i deres travle hverdag.

”Vores mange data og analyser viser, at kunderne har forstået, at det bedre kan betale sig, at købe ind hos nemlig.com i stedet for det lokale supermarked. Hos os får man et bredere sortiment til nogenlunde samme pris, men med den kæmpe fordel, at det er nemt, fordi vi leverer lige til døren og giver kunderne en langt mere personlig købsoplevelse på sitet”, siger kommerciel direktør hos nemlig.com, Mikkel Pilemand.

”Vi går på arbejde hver eneste dag, fordi vi vil skabe et bedre liv for danskerne. Og det er ikke bare noget, der står på en tavle hos direktionen. Faktum er, at de kunder, der allerede bruger nemlig.com, oplever, at deres liv bliver meget lettere, bl.a. fordi sitet på intelligent vis tilpasser sig den enkeltes forbrugsvaner, så det er endnu nemmere at handle i en travl hverdag. Det hører vi i vores kundepanel, hvor vi møder vores kunder face to face, vi ser det i vores analyser og læser det på Trustpilot (score 8.8), hvor mere end 10.000 har anmeldt nemlig.com. Her kan vi hver eneste dag se, hvordan vores service — og de kræfter vi lægger i den — virkelig kan ændre folks liv”, fortsætter Mikkel Pilemand.

”Men vi udvikler os hele tiden og vil også gerne fortælle kunderne om alle de andre fordele. Blandt meget andet tilbyder vi Danmarks bedste friskhedsgaranti på ferskt kød, fjerkræ, pålæg og mejeriprodukter m.m. Hos os kan kunderne være sikre på, at f.eks. mælken holder sig til sidst på ugen. Så hos nemlig.com kan kunderne trygt fylde kurven med alt, hvad de skal bruge i hverdagen. Når vi pakker, vælger vi kun de varer, som vi selv ville have lagt i vores indkøbskurv. På den måde sikrer vi, at kunderne får de friskeste varer leveret direkte til døren. Det skal vi have endnu flere kunder til at forstå”, siger Mikkel Pilemand.

Kampagnen skydes i gang af to film, der viser ulemperne ved ikke at få friske varer — samt løsningen på problemet, altså nemlig.com. Og der er flere kampagner på vej, alle bakket op af en stærk digital tilstedeværelse. Bureauet bag er Sunrise, og filmene er produceret af Circus Alphaville med Jonas Arnby som instruktør.

 

Kreativ direktør hos Sunrise, Janus Kortermann Jauch, fortæller lidt om tankerne bag kommunikationen:

”Vi skulle arbejde videre på en række gode tanker og ideer, som nemlig.com allerede havde, men budskaberne skulle gøres mere konkrete og kommunikeres på alle platforme — primært digitalt. Derudover havde vi brug for at modellere kommunikationsuniverset, så det kunne rumme både imageskabende og salgstaktiske budskaber, side om side i samme kampagneperiode. Og så skulle det selvfølgelig løses på en måde, hvor folk sidder tilbage med et lille smil på læben”.

nemlig.com er blot en blandt flere nye kunder, der er kommet til, siden Sunrise fik ny ledelse. Nu er det tidligere Umwelt-partner Mikkel Heideby samt tidligere CFO hos Kunde & Co, Lars Egtoft, som sidder for bordenden sammen med nuværende adm. direktør i Sunrise, Simon Hertz.

Mikkel Heideby udtaler: ”I disse år taler alle om disruption. nemlig.com er en virksomhed, som faktisk går ind og ændrer de indkøbsvaner, vi danskere har haft siden 1950’erne. Vi er stolte over at arbejde sammen med en så spændende og innovativ virksomhed med ambitiøse folk, som brænder for det, de laver”

”Sunrise tiltrækker i øjeblikket en række nye kunder, der køber ind i vores grundlæggende tanke om, at effekt i virkeligheden er det eneste, det handler om. Det er her, vi kan tilbyde nogle senior-kompetencer, som kan skære igennem og være reelle rådgivere i en marketingverden, der aldrig har været mere kompleks”, afslutter CCO Mikkel Heideby.

Vil du høre mere?
Kontakt CCO & partner Mikkel Heideby på 20 25 30 05 eller mhe@sunrise.dk

Privacy Policy at Sunrise

Close

We are aware of how we treat your personal data as well as the use of cookies. We use it to provide the best service for you. Your personal data will only be used to the extent necessary and deleted after use or maximum 6 months. Cookies on this site are primarily used for traffic measurement and optimization of content.
If you use this page, you agree to the use of our privacy policy. Read more about our privacy policy.