GivBlod skærper dialogen

Der skal konstant rekrutteres nye bloddonorer for at sikre blodforsyningen. GivBlod har derfor bedt os om hjælp til at skærpe både dialogindsats og det efterfølgende tilmeldings- og opfølgnings-flow – med særligt fokus på unge mænd.

En af de mest attraktive målgrupper for GivBlod, en afdeling i Region Hovedstadens blodbank, er de 18 til 28-årige. Dem er der nemlig mange gode tappe-år gemt i, og det er guld værd for GivBlod, der er med til at sikre, at blodbanken har blod nok til behandling af både planlagte og akutte patienter.

På trods af at organisationen allerede har mange donorer i aldersgruppen, så er GivBlod alligevel konstant på udkig efter nye bloddonorer – særligt unge mænd.
Derfor bliver kommunikationen nu i særlig grad målrettet dem. Giv Blod bad os om at hjælpe med opgaven ved at skabe en rød tråd, klar tale og overskuelighed i dialogmarkedsføringen.

Fysisk brev i nøglerolle
Opgaven er et bredt funderet rekrutteringsværktøj, som GivBlod kan skrue på både geo- og demografisk. Det sker først via et fysisk brev og dernæst via e-mails og sms’er i tilmeldings-, oplysnings- og opfølgningsprocesserne. Det er vigtigt for GivBlod at stramme informationsmængden op og skabe et bedre kommunikationsflow – fra tilmeldingen til selve tapningen.

”Det handler jo i bund og grund om at redde liv. Derfor har vi helt bevidst grundlagt en klar, sympatisk og no-nonsens-kommunikation uden ”skægge hatte” i selve rekrutteringsindsatsen”, siger Jeppe Bo Estrup, partner og kontaktchef hos Sunrise. ”Både for at kommunikere på mediets – det fysiske brevs – præmis og for at vise, at vi tager målgruppen alvorligt. Mange unge er jo helt uvante med at få et rigtigt brev, hvor nogen vil dem noget vigtigt. Derfor skal de hurtigt kunne afkode ”why” og ”how-to”, så de kan se, hvor nyttigt og nemt det er”, slutter han.

Indsatsen er netop skudt i gang, og en del tilmeldinger er allerede kommet i hus.

Vil du høre mere?
Kontakt partner Jeppe Bo Ebstrup på mobil 26 37 33 39 eller mail jbe@sunrise.dk 

Portrætbillede af Jeppe Bo Ebstrup

Kontaktchef og partner

Jeppe Bo Ebstrup

Tlf.: 26 37 33 39

Mail: jbe@sunrise.dk

Kontakt os via Messenger

Sunrise bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her