Gambler du også med udgifterne til SEO/SEM?
Så kan vi hjælpe dig!

Bruger du eksterne rådgivere, de såkaldte SEO/SEM-specialister, for at øge trafikken til dit site eller din webshop? Så skulle vi måske tale sammen. Ud fra et marketingstrategisk synspunkt anbefaler vi nemlig en anden løsning på dette vigtige område.

Websites og -shops er kommet for at blive. Det ved alle. De er helt centrale omdrejningspunkter for forbrugerkontakt i dag – og så er de dynamiske størrelser, hvor brugerflow og -opmærksomhed er i konstant forandring. Derfor skal man være parat til at omstille løbende og optimere kontinuerligt – også i sit SEO/SEM-arbejde. Lidt på samme måde som den dygtige detailhandler, der hver dag sikrer, at varerne står flot på hylderne, at priserne er opdaterede, butikken fremstår skarp, og at kunderne ledes logisk og optimalt rundt. Den optimering kan ikke ske på afstand. Man skal simpelthen ha’ fingrene helt nede i dejen.

Derfor oplever vi desværre tit, at en del virksomheder, qua mangelfuld rådgivning fra de såkaldte SEO/SEM-eksperter, har brugt store summer på denne disciplin – uden at vide i hvilken kontekst eller hvad de reelt får ud af det.

Egen SEO/SEM-afdeling

Hos Sunrise har vi etableret vores egen SEO/SEM-afdeling. Vores succesformel til trafikgenerering er en kombination af nærvær, kontinuerlig overvågning og tæt dialog med vores kunder. SEO/SEM er i dag så vigtigt for et brand, at man nødvendigvis må have fuld kontrol over det. Og det er så betydningsfuld en del af dén digitale strategi, som igen er en vigtig del af den samlede marketingstrategi for at få maksimal effekt og udbytte af både indsats og investering. Derfor kan vores kunder få kompetent og indsigtsfuld SEO/SEM hos os som en integreret del af vores rådgivning – netop for at sikre, at de får optimalt udbytte og value for money. Indsatsen hænger sammen og understøtter de KPI’er, som vi definerer sammen med dem. Fordi vi kender virksomheden og dens strategi.

Markante stigninger i kunders nøgletal

Det er allerede tydeligt, at der er effektive fordele hos de kunder, der har indgået en SEO/SEM-aftale med os. Alle har opnået markante stigninger i deres nøgletal – fordi vi ikke kun rådgiver dem om integreret markedsføring, strategi, website, indhold og arkitektur. Vi optimerer også søgetrafikken til deres website. Det er bl.a. det, vi mener med 360 graders rådgivning.

Vil du høre mere om SEO/SEM og hvordan vi kan hjælpe dig, så ring til Simon Hertz på 22 70 77 10 – eller skriv til ham på sh@sunrise.dk

 

Kontakt os via Messenger

Sunrise bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her