VP SECURITIES

Det er meget få danskere, som ikke har berøring med VP SECURITIES - eller Værdipapircentralen, som de hed før i tiden.

VP har styr på hver eneste aktie og obligation i Danmark. Men VP er også en innovativ virksomhed, som fx har været med til at muliggøre eurofinansiering for os, der er uden for euro-zonen, virtuel generalforsamling, eksport af den danske realkreditmodel og meget mere.

VP kom til Sunrise med ønsket om at få en ny identitet som bedre afspejlede, hvor VP er i dag.

Vi fandt frem til at VP er en virksomhed, som arbejder med ”konstruktioner”. VP er nærmest  en slags værdipapirarkitekter, som ikke bare kan udtænke et system, men også sikre at det ikke braser sammen og at det er langtidsholdbart.

Derfor er VP's nye logo en konstruktion, bygget op af både soliditet og innovation.
Corporate-farven er aubergine: Man tager den klassiske trygge blå og tilføjer en lille smule innovation (= rød).

Hvordan det ser ud, kan du se i VP's seneste årsrapport her.